DRAMATIK · MUSIK · TEATER FOR BØRN OG UNGE
Fortællinger, der bliver levende på scenen
Jeg er Niels Pagh Christensen – dramatiker, komponist og oversætter. Jeg skriver forestillinger, hvor humor og musik åbner store historier for børn og unge.
Udvalgte forestillinger
Victoria & Verdensmålene
En musikalsk fortælling for de 10–14-årige om Victoria og hendes klasse, der undersøger, hvordan FN’s verdensmål hænger sammen med menneskers hverdag. Skoleversionen er udgivet gennem Dansk Teaterforlag og har været opført af børn og unge. Jeg udvikler nu en koncentreret turnéversion til professionelle teatre med 3–4 skuespillere, musik og mulighed for samtaler med skolepublikummet.
Læs mere om Victoria & Verdensmålene →
Ragnarok
En forestilling med afsæt i den nordiske mytologi. Et eksempel på min interesse for at gøre stof fra historien og fortælletraditionen levende på scenen.
Anne fra Grønnebakken
Et musicalprojekt under udvikling med Anne Shirleys fantasi, humor og ukuelige gåpåmod i centrum.
Om mig
Jeg har 25 års erfaring som lærer og arbejder som dramatiker, komponist og oversætter. Det giver mig et tæt kendskab til, hvad der engagerer børn og unge – både i salen og på scenen. Jeg skriver til skoleforestillinger og udvikler projekter i dialog med teatre og andre samarbejdspartnere.
Mit læseteater og mine undervisningsmaterialer finder du hos Pagh Publishing.
Lad os tale om et projekt
Har du interesse i en forestilling, en nyopsætning eller et muligt samarbejde? Skriv til niels@nielspaghchristensen.dk.